|
Regler om våben
Her finder du de vigtigste regler om våben - Allerede i 1868 blev de første regler om våben i krig vedtaget. På mødet, der blev holdt i Rusland, besluttede en lang række lande at forbyde projektiler, der er under 400 gram tunge og som enten eksploderer i kroppen eller indeholder brændbare stoffer. I 1899 besluttede landene at forbyde geværkugler, der udfolder sig eller trykkes flade i kroppen. De såkaldte dum-dum-projektiler er stadig forbudte den dag i dag. De volder nemlig offeret unødvendig stor smerte.
- Brugen af giftgasser blev også forbudt i 1899, det skete på et møde i Haag i Holland. Senere blev kvælende gasser, giftige stoffer og væsker og bakteriologiske våben også forbudte.
- Våbenkonventionen, der blev vedtaget i 1980, forbyder umenneskelige våben og begrænser anvendelsen af visse andre våben. I Våbenkonventionen står der blandt andet at anvendelsen af miner, lureminer og brandvåben skal begrænses.
- I 1993 besluttede en række lande et forbud mod at udvikle, fremstille, oplagre og anvende kemiske våben. I stedet skal kemiske våben tilintetgøres.
- I 1997 besluttede 144 lande at forbyde landminer fuldstændig. Landene lovede hinanden, at de ikke vil lægge nye miner ud, at de vil rydde alle miner, og at de vil hjælpe ofrene for anti-personelminer.
- Krigens regler forbyder ikke brugen af klyngebomber. Men reglen om at angreb skal begrænses til militære mål gælder som altid. Derfor er det i mange situationer alligevel ulovligt at bruge klyngebomber. Internationalt Røde Kors har for eksempel kritiseret Israel for at kaste klyngebomber over tætbefolkede områder i Sydlibanon i 2006.
|
|
