Krige nu - [ Irak ]

Se filmklip om Irak
Ødelagte bygninger i Bagdad efter koalitionstyrkernes bombardementer. Det er besættelsesmagtens ansvar at sikre genopbygningsarbejdet. Irak 2003. Fotograf Ursula Meissner, ICRC


Fakta om Irak


Vidste du, at …



  • Verdens første civilisation hed Mesopotamien? Landet lå, hvor Irak ligger i dag fra 3200 til 2000 før vores tidsregning?

  • Irak er en multi-kulturel stat? I nord bor der f.eks. mange kurdere, mens der i resten af landet bor mange arabere. I Irak bor der både shia-muslimer og sunni-muslimer.

  • Hver syvende iraker har forladt Irak i 1979-2003, da Saddam Hussein sad ved magten? Nogle er flygtet til nabolandene Jordan og Tyrkiet. Andre er flygtet til fjerntliggende lande som blandt andet Danmark.

  • Irak har været i krig i mere end 25 år? Mange børn og unge i Irak kender slet ikke til fred – kun til krig og konflikt.

  • Op mod en kvart million irakiske soldater døde i krigen mod Iran i 1980-1988?

  • Saddam Husseins tropper i 1988 angreb kurderne i Irak med blandt andet kemiske våben, fordi han frygtede, at de ville overtage kontrollen med den nordlige del af landet?

  • De internationale styrker i Irak har fået et FN-mandat til at skabe lov og orden? De skal blandt andet træne irakiske politifolk til at overtage kontrollen med landet.

  • Internationalt Røde Kors’ hovedkvarter i Irak blev angrebet d. 27. oktober 2003? 12 mennesker blev dræbt under angrebet, som var det hidtil voldsomste angreb på Røde Kors.

  • Op mod en million irakiske børn under fem år var kronisk underernærede før krigen?